Funktionel kontorrenovering
✓ Kontordomicil
✓ Liebhaveri som kontorfaciliteter
Hos Lars Printz A/S er vi erfarne i at lave erhvervsmæssige kontorrenoveringer. Efterspørgslen på kontorrenoveringer er steget de sidste par år, da ældre kontorbygninger i høj grad trænger til en funktionel optimering, for at skabe det bedste arbejdsmiljø for medarbejderne. Samtidig er der også ønsker om ombygning af liebhaveri til kontorficiliteter.
Vi oplever i høj grad, at en kontorrenovering er ønskværdig for at udnytte pladsen bedre, løfte funktionalitetsniveauet, få bedre tekniske installationer herunder ventilation, og modernisere kontorlokaler med fx den populære open-plan løsning med flytbare skillevægge eller glaspartier.
Efterspørgslen på bæredygtige moderniseringer i renoveringssager er også steget, og kontorrenoveringer er ingen undtagelse. Vi oplever, at firmaer finder det mere og mere attraktivt at få energioptimeret deres arbejdslokaler. Yderligere er der mange krav til lys, lyd, akustik og indeklima, når der indrettes arbejdslokaler, så der stilles store krav til materialevalg og udførelse. Vi tænker energioptimeringsløsninger ind i enhver kontorrenovering, og præsenterer vores kunder for forskellige løsningsmuligheder.