Kvalitetssikring på alle byggerier
Vi udfører kvalitetssikring på alle vores opgaver, også de private. Det er et lovkrav, at vi skal yde kvalitetssikring på offentlige byggerier, men vi har valgt at udvide denne kvalitetssikring til også at dække privatkunder. Dette gør vi for at opretholde den høje kvalitet, som vi lover alle vores kunder.
Kvalitetssikringen er en todelt proces. Under byggeriet dokumenterer det enkelte håndværkersjak med fotoregistrering, at håndværket sker korrekt og med tilfredsstillende resultat. Mange billeder fra vores hjemmeside stammer fra fotoregistrering. Derudover gennemgår byggelederen jævnligt vores kvalitetsskema undervejs i hver byggesag, for at få flere øjne på kvaliteten af vores arbejde.
Håndværkergaranti
Vi arbejder ud fra AB92 lovgivningen, hvilket betyder, at regelsættet omkring ethvert byggeri er defineret fra byggeriets begyndelse. På den måde er du i sikre hænder, og kan forvente et gnidningsfrit forløb med os.
Vi er medlem af Dansk Håndværk, hvilket betyder, at du som privatkunde automatisk er dækket af Håndværkergarantien i op til 10 år. Formålet med vores medlemskab af garantiordningen er at skabe et tillidsfuldt forhold mellem os og kunderne. Vi lægger stor værdi i at blive set som et troværdigt håndværkerfirma, og det er denne garanti bl.a. med til at gøre. Garantiordningen fungerer yderligere som et sikkerhedsnet for vores privatkunder, hvis uheldet imod forventning skulle være ude.
Hvis du har nogle spørgsmål angående vores kvalitetssikring eller Håndværkergaranti, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 57 84 88 30 eller e-mail kontakt@larsprintz.dk.