Ledig stilling: Serviceleder

Vi styrker vores serviceafdeling med en serviceleder – skal du være en del af holdet?

Vi styrker vores serviceafdeling – skal du være med?

Om os

Vi er en veldrevet virksomhed med base i Ringsted og stærke faggrupper på tværs af tømrer-, murer-, blikkenslager- og kloakarbejder. I serviceafdelingen løser vi mange mindre sager på Sjælland primært i lokalområdet – med fokus på kvalitet, fleksibilitet og god kundedialog.

Vi søger en serviceleder med overblik, stor faglighed og lysten til samarbejde

Som serviceleder får du en central rolle i at udvikle og drive serviceopgaverne i hverdagen. Du får ansvar for:

  • Ledelse af et team på 3-6 håndværkere (tømrere og murer), planlægning og bemanding af mindre opgaver
  • Kundekontakt og tilbudsgivning – herunder beregning og samarbejde med vores entrepriseberegner
  • Drifts- og økonomistyring i E-komplet samt sagsstyring
  • Faglig sparring på tværs af afdelinger – du bliver bl.a. en del af et godt samarbejde med vores murermester

Stillingen passer til dig, der både har praktisk erfaring med håndværk (gerne tømrer) og en skarp administrativ profil. Du skal kunne bevare overblikket over mange parallelle sager – og samtidig have lyst til at præge og udvikle afdelingen sammen med dine kolleger og ledelsen.

Hvorfor vælge Lars Printz?

  • Du bliver en del af et fagligt stærkt team med høj trivsel og god kollegial stemning
  • Vi arbejder lokalt og har kort vej til både kunder og beslutninger
  • Du får mulighed for at præge din egen rolle og serviceafdelingens udvikling
  • Vi lægger vægt på ordentlighed, kvalitet og samarbejde på tværs

Praktisk info:

  • Opgaverne ligger på Sjælland, hovedsageligt i og omkring Ringsted
  • Ansættelse snarest muligt – vi indkalder løbende til samtaler
  • Send din ansøgning til job@larsprintz.dk eller ring til Lone og hør mere på telefonnummer +45 27 80 78 16

Vi glæder os til at høre fra dig!

Scroll to Top