Kontorrenovering

  • Kontordomicil
  • Liebhaveri som kontorfaciliteter

Hos Lars Printz A/S er vi erfarne i at lave erhvervsmæssige kontorrenoveringer. Efterspørgslen på kontorrenoveringer er steget de sidste par år, da ældre kontorbygninger i høj grad trænger til en funktionel optimering, for at skabe det bedste arbejdsmiljø for medarbejderne. Samtidig er der også ønsker om ombygning af liebhaveri til kontorfaciliteter.

Vi oplever i høj grad, at en kontorrenovering er ønskværdig for at udnytte pladsen bedre, løfte funktionalitetsniveauet, få bedre tekniske installationer herunder ventilation, og modernisere kontorlokaler med fx den populære open-plan løsning med flytbare skillevægge eller glaspartier.

Efterspørgslen på bæredygtige moderniseringer i renoveringssager er også steget, og kontorrenoveringer er ingen undtagelse. Vi oplever, at firmaer finder det mere og mere attraktivt at få energioptimeret deres arbejdslokaler. Yderligere er der mange krav til lys, lyd, akustik og indeklima, når der indrettes arbejdslokaler, så der stilles store krav til materialevalg og udførelse. Vi tænker energioptimeringsløsninger ind i enhver kontorrenovering, og præsenterer vores kunder for forskellige løsningsmuligheder.

Lokaler afleveres klar til indflytning

​Vi lægger stor værdi i, at vores kunder føler sig trygge under hele processen. Derfor rådgiver og vejleder vi i de bedste løsninger for at optimere kontorlokalerne. Vi udfører alt med et højt håndværksmæssigt niveau lige fra gulv til loft, primært udført i egenproduktion. Vi afleverer kontorlokalerne fuldstændig klar til indflytning.

Når du vælger os til at udføre din kontorrenovering, kan du forvente en høj kvalitet. Vi foretager  kvalitetssikring under hele processen, så vi sikrer, at alt arbejdet bliver udført med et højt håndværksmæssigt niveau og med den ønskede kvalitet.

Hvis du har nogle spørgsmål, eller ønsker at få en uforpligtende snak omkring din kommende kontorrenovering, kan du kontakte os på tlf.  57 84 88 30 eller e-mail  kontakt@larsprintz.dk.