Ledig stilling: Vi søger en lønbogholder med erfaring fra byggebranchen
Vil du være en central del af en virksomhed i vækst, hvor struktur, ansvarlighed og kvalitet er i fokus?
Hos Lars Printz søger vi en dygtig og selvstændig lønbogholder til en stilling på 30-37 timer om ugen. Vi tilpasser gerne stillingen til den rette kandidat.
Om stillingen
Du får ansvaret for lønadministration på tværs af vores fire selskaber inden for tømrer-, murer-, kloak- og blikkenslagerarbejde. Vi beskæftiger i dag 70+ medarbejdere.
Du bliver en central del af vores hverdag og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen.
Primære ansvarsområder vil være
- Lønadministration for ca. 70+ medarbejdere (timelønnede og funktionærer)
- Gennemførelse af lønkørsler, ferieafregning ved fratrædelser samt tilhørende indberetninger og afstemninger
- Håndtering af overenskomster inden for Blik & Rør samt Byggeri og Anlæg
Derudover vil du også få opgaver inden for HR og bogholderi:
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter til timelønnede
- Løbende bogføring — evt. ansvar for ét af vores mindre selskaber
- Være med til at skabe struktur og gode arbejdsgange i vores processer og systemer
Om dig
Vi forestiller os, at du
- Har solid erfaring med løn og kendskab til overenskomster – gerne fra byggebranchen
- Har erfaring med bogholderi og trives i en bred rolle
- Arbejder struktureret og har styr på detaljerne
Som person er det vigtigt, at du:
- Er positiv og ser muligheder frem for begrænsninger
- Tager ansvar og arbejder selvstændigt
- Har en naturlig tilgang til at hjælpe dine kolleger – også når opgaven ligger uden for dit eget område
Kendskab til E-Komplet og EG Løn er en fordel.
Vi tilbyder
- En stilling på 30-37 timer om ugen — vi er fleksible i forhold til den rette kandidat
- En central og synlig rolle i virksomheden
- En stor kontaktflade og daglig dialog med både medarbejdere, byggeledere og ledelse
- Korte beslutningsveje og mulighed for at få tingene til at ske
- En varieret hverdag med både løn, HR-nære opgaver og bogholderi
- Mulighed for at præge og forbedre arbejdsgange
- En arbejdsplads med fokus på integritet, ansvarlighed og kvalitet
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores administrationschef, Lone, på lone@larsprintz.dk eller 27 80 78 16.
Ansøgning og CV sendes til job@larsprintz.dk, hvor du i emnefeltet skriver ”lønbogholder” – vi indkalder til samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Lars Printz A/S
Tømrerfirma Lars Printz A/S er en alsidig tømrervirksomhed med 65 dedikerede medarbejdere, der arbejder på tværs af forskellige fagområder. Ud over tømrerarbejde tilbyder vi også murerarbejde, blikkenslagerarbejde samt kloak- og anlægsarbejde. Hos Lars Printz A/S tilstræber at levere høj kvalitet i alle vores projekter, og vi er anerkendt for vores høje standarder og gode samarbejdsevner.



